Q&A: Forlænget virkning af 2020-ejendomsvurderinger (L 3)
Vi har samlet nogle af de mest forekommende spørgsmål om den forlængede virkning af 2020-ejendomsvurderingerne, som vi giver dig svarene på her.
1. Hvilken vurdering bruges ved beskatningen af ejendomsværdien for 2021-2023?
Den vurdering, man modtager med termin 1. januar 2020, skulle oprindeligt udgøre beregningsgrundlaget for 2021 og 2022. Den skattemæssige effekt af den pågældende vurdering er nu forlænget til også at gælde for 2023. Beregningsgrundlaget for ejendomsværdien udgør derfor vurdering 1. januar 2020 for årene 2021, 2022 og 2023.
2. Hvad er beregningsgrundlaget for ejendomsskat i årene 2021-2023?
Det oprindelige sigte var, at beregningsgrundlaget skulle fastsættes på ny hvert andet år i lige år for ejerboligsegmentet. Vurderingen 1. januar 2020 danner grundlag for beregning af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023. Vurderingen 1. januar 2020 har derfor en forlænget økonomisk effekt for beregningen af ejendomsskatter.
3. Hvad er en foreløbig vurdering?
En foreløbig vurdering er en vurdering fastsat af Vurderingsstyrelsen som en vurdering, der danner grundlag for opkrævning af ejendomsskat og ejendomsværdiskat for årene 2020 og fremad. Når den nye ejendomsvurdering kommer med skæring termin 1. januar 2020 skal de foreløbige vurderinger erstattes med denne. Den foreløbige vurdering er altså en værdi, der er fastsat for at have et beregningsgrundlag for de to beskatningstyper.
4. Hvornår bliver en vurdering endelig?
En vurdering bliver endelig og danner grundlag for beskatningen, når den er meddelt ejendomsejeren. Terminerne for vurderingen er alle lige år med skæring 1. januar, første gang 1. januar 2020. Når man har modtaget vurderingen med skæring 1. januar 2020, har man også et endeligt beregningsgrundlag for årene 2021, 2022 og 2023.
5. Hvad sker der, når den nye vurdering bliver endelig?
Når den nye vurdering 1. januar 2020 bliver endelig og erstatter de foreløbige vurderinger, laves der en ny beregning af ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Den nye beregning bliver det endelige beskatningsniveau for ens ejendom.
6. Hvad sker der, hvis den foreløbige vurdering var for lav?
Hvis den foreløbige vurdering er fastsat på et for lavt niveau for årene 2021, 2022 og 2023, vil der ske en regulering og en efteropkrævning af ejendomsskat og/eller ejendomsværdiskat. Beregningen på baggrund af den foreløbige vurdering var netop alene en foreløbig beregning.
7. Hvad sker der, hvis den foreløbige vurdering var for høj?
Hvis den foreløbige vurdering for årene 2020-2023 har været for høj, når den nye vurdering kommer med skæring 1. januar 2020, sker der en tilbagebetaling af den for meget betalte ejendomsskat og/eller ejendomsværdiskat.
Tilbagebetalingen sker i forlængelse af, at man modtager den nye vurdering 1. januar 2020.
8. Hvilket skatteår har ejendomsvurderingen 1. januar 2020 betydning for?
Beskatningsmæssigt har ejendomsvurderingen 1. januar 2020 konsekvens for årene 2021, 2022 og 2023. Ved lov nr. 1597 af 28. december 2022 er den skattemæssige konsekvens blevet udvidet, så den også gælder for 2023.
9. Hvorfor har ejendomsvurderingen 1. januar 2020 betydning for 2021-2023?
Ambitionen var, at man skulle have ejendomsvurderinger hvert andet år i lige år for ejerboliger. Hele vurderingsprocessen er imidlertid gået for langsomt. Der er derfor forholdsvis lange udsigter til, at man får vurderinger med termin 1. januar 2022. Hver gang der fastsættes et endeligt beregningsgrundlag, skal man forholde sig til, om de foreløbige vurderinger har været korrekte eller ej. For at få lavet denne beregning hurtigst muligt og få fastlagt beregningsrammerne så hurtigt som muligt, bruger man også vurderingen 1. januar 2020 for 2023.
10. Kan man bruge andet som beskatningsgrundlag end vurderingen 1. januar 2020 for årene 2021-2023?
Man kan godt bruge andre værdier end vurderingen 1. januar 2020. Hvis man efter 1. januar 2020 forandrer sin ejendom, sådan at der sker en omvurdering, eller man efter 1. januar 2020 får en klagesag om vurderingen, vil de værdier, der ved henholdsvis omvurderingen og klagesagsbehandlingen fastsættes, udgøre grundlaget for beskatningen for årene 2021-2023.
11. Hvornår kommer ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2020?
Med skæring pr. 1. januar 2023 var der udsendt 152.000 ejendomsvurderinger til ejendommens ejere pr. 1. januar 2020. Der hænger fortsat 1.550.000 vurderinger, som forventeligt udsendes i løbet af 2023 og 2024. Det er således forventningen, at alle 1,7 mio. boligejere vil få en ny vurdering i løbet af 2023 og antageligvis også ind i 2024.
12. Hvad er klagefristen for vurderingen 1. januar 2020?
Vurderingen 1. januar 2020 har skattemæssig betydning for årene 2021-2023, altså en forlænget effekt. Uanset den forlængede effekt er klagefristen fortsat den samme. Klagefristen er 90 dage. De 90 dage starter, når man modtager klagestartsbrev.
13. Hvad er genoptagelsesfristerne for vurderingen 1. januar 2020?
Den ordinære genoptagelsesfrist for vurderingen 1. januar 2020 er også uændret. Dette kan ske frem til den 1. maj i det fjerde år efter 2020. Der er derfor ikke nogen forlænget genoptagelsesfrist for ejendomsvurderingerne 1. januar 2020.
14. Hvem har besluttet en forlængelse af vurderingen pr. 1. januar 2020?
Det er en politisk beslutning at forlænge den skattemæssige konsekvens af vurderingen 1. januar 2020. Det hensyn, som har været afgørende for beslutningen, er, at det administrativt er for belastende at skulle blive ved med at genberegne ejendomsskat og ejendomsværdiskat over for mange år set i forhold til de foreløbige beregningsgrundlag. Ved at fiksere vurderingen 1. januar 2020 som beregningsgrundlag for årene 2021-2023 kan man nøjes med at lave én genberegning i forhold til de foreløbige vurderinger. Årsagen vil lovændringen skal derfor søges i, at man ønsker at gøre det så administrativt let som muligt for Vurderingsstyrelsen.
Kontakt DAHL
Sidder du inde med flere spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte vores specialister.
Fik du også læst..?