Non-recourse-lån: Højesteretsdom giver skattemæssig afklaring
Højesteret har ved en dom sidst i 2019 haft lejlighed til at tage stilling til den skattemæssige håndtering af lån ydet på non-recourse-vilkår. Højesteretsdommen afslutter en længere diskussion om, hvorvidt en manglende personlig hæftelse for et gældsforhold er diskvalificerende for, om et lån er omfattet af kursgevinstloven eller ej. Med dommen knæsætter Højesteret, at et lån er omfattet af kursgevinstloven, også selv om det er uden personlig hæftelse.
Hvad er non-recourse-lån?
Non-recourse-lån dækker over lån uden personlig hæftelse. Kreditor har alene sikkerhed i de aktiver, der er erhvervet for de pågældende lån. Debitor, der har optaget lånet, skal naturligvis betale afdragene, men kreditor kan ikke gøre kravet gældende imod debitor, hvis han undlader at betale. Kreditors eneste reaktionsmulighed er at påberåbe sig misligholdelse af lånet og realisere de aktiver, man har pant i.
Det skatteretlige problem
Det skatteretlige problem ved et non-recourse-vilkår går på den situation, hvor lånet indfries med et lavere beløb end det, man nu har lånt.
Har en gruppe af skatteydere f.eks. lånt 10 mio. kr. til et projekt mod pant i projektets aktiver, og viser det sig, at projektet bliver fejlslagen, og at værdien for aktiverne ikke holder, kan det forekomme, at gruppen af investorer vælger at handle af med banken, sådan at der betales et beløb, f.eks. 7 mio. kr. til fuld og endelig afregning af det pågældende lån. Banken lider naturligvis et tab ved transaktionen på 3 mio. kr. Omvendt får gruppen af investorer en gevinst på den gæld, de ellers havde optaget til 10 mio. kr., der nu afregnes til 7 mio. kr.
Det skatteretlige spørgsmål går på, om denne gevinst på gæld er skattepligtig, eller om der slet ikke kan ske nogen beskatning af lånet, da der ikke er nogen personlig hæftelse?
Højesterets dom
Højesteret konkluderede indledningsvis, at der er tale om gæld i kursgevinstlovens forstand og dermed også en retlig forpligtelse til at tilbagebetale beløbet - også selv om der ikke var nogen personlig hæftelse for lånet. Den pågældende gældspost var derfor omfattet af kursgevinstlovens regelsæt.
Højesteret fandt herefter, at den difference, der var imellem det lånte beløb og det beløb, der tilbagebetales til kreditor, var en skattepligtig gevinst på gæld. I den konkrete situation var denne gevinst skattepligtig for debitorerne.
Konkret var der i sagen tale om et kommanditselskab, hvor kommanditisterne herved blev beskattet. Højesteretsdommen afslutter en længere diskussion om, hvorvidt den manglende personlige hæftelse for et gældsforhold var diskvalificerende for, om et lån var omfattet af kursgevinstloven eller ej. Med dommen knæsætter Højesteret det princip, at et lån er omfattet af kursgevinstloven, også selv om det er uden personlig hæftelse.
Kontakt DAHL
Har du konkrete spørgsmål til Højesterets afgørelse eller et andet skatteretligt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning om skatteretlige spørgsmål af enhver art.