Nyheder

Nye regler for hjemmearbejde skal sikre mere fleksibilitet

En ny politisk aftale lemper på reglerne for hjemmearbejde. Det betyder, at du som arbejdsgiver først skal stille udstyr og inventar til rådighed for medarbejderen, hvis denne har mere end to hjemmearbejdsdage om ugen. Læs med og få et indblik i, hvad de nye regler indebærer for dig som arbejdsgiver.

Hidtil gældende regler om arbejdsmiljø

Som arbejdsgiver er du forpligtet til at sikre, at arbejdspladsen lever op til reglerne i arbejdsmiljøloven. Reglerne har til formål at sikre et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Loven stiller blandt andet krav til arbejdsstedets indretning, så arbejdet kan udføres forsvarligt.

Helt grundlæggende gælder reglerne i arbejdsmiljøloven også ved hjemmearbejde. Der gælder dog nogle særlige regler til arbejdsstedets indretning, når det kommer til hjemmearbejde. Efter de nuværende regler, gælder der en række krav til udstyr og inventar, hvis medarbejderen arbejder hjemme mindst én dag om ugen inden for en normal arbejdsuge. Som arbejdsgiver er du derfor forpligtet til at stille nødvendigt udstyr og inventar til rådighed for medarbejderen i de tilfælde, hvor medarbejderen arbejder hjemme én dag om ugen inden for en normal arbejdsuge.

Folketingets partier er nu blevet enige om en ny politisk aftale, som lemper de gældende regler til fordel for dig som arbejdsgiver.

Hvad betyder de nye regler for dig som arbejdsgiver?

De nye regler har til formål at gøre arbejdsmiljøreglerne mere tidssvarende, idet flere og flere medarbejdere er begyndt at have skiftende arbejdssteder. Særligt efter COVID-19 er der flere arbejdspladser, som giver mulighed for en højere grad af fleksibilitet i forhold til arbejde i medarbejderens eget hjem. Dette ønsker de nye regler at imødekomme.

Med de nye regler sker der en ændring i, hvornår du som arbejdsgiver er forpligtet til at stille udstyr og inventar til rådighed for dine medarbejdere.

Efter de nye regler vil du som arbejdsgiver alene være forpligtet til at stille udstyr og inventar til rådighed for medarbejderen, hvis medarbejderen arbejder hjemme eller på et andet fast arbejdssted mere end to dage om ugen set over en måned. De nye regler indebærer således en lempelse af, hvornår du som arbejdsgiver er forpligtet til at stille udstyr og inventar til rådighed for medarbejderen.

De nye regler forventes allerede at træde i kraft i slutningen af april 2022, hvorfor de snart kan få betydning for dine forpligtelser som arbejdsgiver efter arbejdsmiljøloven.

Udstyr til mere end to arbejdsdage om ugen

Træder de nye regler i kraft, vil du som arbejdsgiver først være forpligtet til at stille passende udstyr og inventar til rådighed for medarbejderen, når medarbejderen arbejder hjemme eller fra et andet fast arbejdssted mere end to gange om ugen.

Udstyret har til formål at sikre, at medarbejderen kan udføre sit arbejde forsvarligt. Der kan konkret være tale om udstyr som computer, skærm, tastatur, computermus, arbejdsstol, arbejdslampe mv. Udstyret skal desuden bidrage til, at medarbejderen kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og ikke får gener ved arbejdet.

Har medarbejderen selv udstyr, der opfylder kravene efter arbejdsmiljøloven, vil dette kunne anvendes. Har medarbejderen ikke det krævede udstyr, er du som arbejdsgiver forpligtet til at sørge for, at det nødvendige udstyr står til rådighed for medarbejderen.

Hvordan stiller de nye regler dig som arbejdsgiver?

På nuværende tidspunkt er du som arbejdsgiver allerede forpligtet til at stille passende udstyr og inventar til rådighed for medarbejderen, hvis medarbejderen arbejder hjemme én dag om ugen inden for en normal arbejdsuge. Denne forpligtelse vil blive lempet efter de nye regler, hvorfor du som arbejdsgiver fremover vil have mulighed for at indgå aftale om op til to hjemmearbejdsdage, uden at dette udløser nogen særlige forpligtelser efter arbejdsmiljøloven. Efter de nye regler vil det blandt andet kunne aftales, at medarbejderen skal arbejde hjemme én dag om ugen, og at medarbejderen selv skal afholde eventuelle omkostninger forbundet med hjemmearbejdspladsen.

Derudover vil de nye regler kunne bidrage til et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor der gives bedre mulighed for, at arbejdsopgaverne kan udføres fra flere skiftende arbejdssteder. Dette vil i mange tilfælde være til både medarbejderens og arbejdsgiverens fordel.

Hos DAHL afventer vi den nærmere stillingtagen til de nye regler.

Kontakt DAHL

Har du som arbejdsgiver spørgsmål, der relaterer sig til den nye politiske aftale eller andre ansættelsesretlige problemstillinger, er du velkommen til at kontakte DAHL. Vores arbejds- og ansættelsesretlige team sidder klar til at hjælpe din virksomhed.  

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne