Sådan, som arvereglerne er indrettet i Danmark, har man vide rammer for selv at bestemme, hvordan ens formue bliver fordelt, når man dør.

Bestemmelserne herom skal være indeholdt i et testamente, og testamentet skal for at være gyldigt oprettes i overensstemmelse med særlige formkrav indeholdt i arveloven.

Man kan dog ikke bestemme alt, og navnlig er der visse arvinger, man ikke kan ”gøre arveløse”, heller ikke selvom man måtte have et ønske herom.

Det er de såkaldte tvangsarvinger – læs mere om det begreb her.

Ægtefællen er tvangsarving.

Hvis afdøde er gift, er afdødes ægtefælle tvangsarving. Tvangsarven udgør ¼ af den arv, som ægtefællen ville arve, hvis ikke der var oprettet testamente, altså efter arvelovens regler.

Det er ikke så almindeligt forekommende, at der i et testamente er bestemt, at arven til en ægtefælle skal begrænses i forhold til, hvad arveloven fører til. Men det er altså muligt at gøre det i et vist omfang, og det ses da også fra tid til anden.

Uanset indholdet af testamentet vil ægtefællens arv aldrig kunne begrænses til mindre end tvangsarven på ¼, og ægtefællen vil altid kunne påberåbe sig retten til i hvert fald at arve tvangsarven.

Ægtefællens ret til suppleringsarv

Der gælder en særlig tvangsarveregel til gunst for en ægtefælle. Man kalder det for ægtefællens ret til suppleringsarv, og reglen herom finder man i arvelovens § 11, stk. 2.

Reglen går i hovedtræk ud på, at en ægtefælle altid, uanset størrelsen af formuen i dødsboet, har ret til at udtage arv i et sådant omfang, at ægtefællen i alt har modtaget 850.000 kr, når følgende beløb lægges sammen:

• Ægtefællens arv
• Ægtefællens andel af delingsformuen – det man kalder boslod
• Ægtefællens eget fuldstændige særeje
• Forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende ydelser, der kommer til udbetaling til ægtefællen i anledning af dødsfaldet.

Reglen kan føre til, at den afdødes børn, uanset om det er afdødes egne børn eller børn, der er fælles med den efterladte ægtefælle, ender med ikke at arve noget overhovedet.

I boer, hvor formuen ikke er så stor, kommer reglen ikke helt sjældent til anvendelse, men man skal naturligvis være opmærksom på, at livsforsikringer m.v. skal indregnes, og det kan efter omstændighederne være beløb af en størrelsesorden, der gør reglen uanvendelig.

Beløbet på 850.000 kr er beløbsgrænsen i 2023. Beløbsgrænsen reguleres årligt.

Livsarvinger er tvangsarvinger

Afdødes livsarvinger er også tvangsarvinger, og det gælder også her, at tvangsarven udgør ¼ af den arv, som livsarvingerne ville arve, hvis ikke der var oprettet testamente, altså efter arvelovens regler.

Det er meget almindeligt forekommende, at der i et testamente er bestemmelser om begrænsning af arven til livsarvinger. Det kan være for at begunstige en ægtefælle med mere, eller det kan være fordi, man ønsker, at nogle livsarvinger skal arve mere end andre.

Hvem er livsarvinger?

Livsarvinger er arvelovens udtryk for afdødes børn, børnebørn m.v. i det, man kalder for nedstigende linje.

Et barn er altså tvangsarving, og er barnet død før arveladeren, træder det afdøde barns børn i barnets sted som arving, herunder som tvangsarving. De deler den arvelod, barnet skulle have haft. På samme måde kan eventuelle oldebørn træde i barnebarnets sted, hvis et barnebarn, der ellers skulle arve, er død før arveladeren.

Beløbsbegrænsning af arv til livsarvinger

Efter arvelovens § 5, stk. 2 gælder den regel, at en arvelader i sit testamente, uanset størrelsen af arveladerens formue, kan begrænse et barns arvelod til 1.410.000 kr. Det beløb er gældende i 2023 og reguleres årligt.

En sådan beløbsbegrænsning skal være udtrykkeligt indeholdt i testamentet, og er det tilfældet, vil barnets arvelod altså være begrænset til et beløb, også selvom barnets tvangsarv opgjort efter ¼-reglen måske ville udgøre et langt større beløb.

Denne mulighed for beløbsbegrænsning blev indført i arveloven i 2008 og medførte en meget betydelig udvidelse af kompetencen til at fordele formue ved testamente i forhold til tidligere regler, når der er tale om en betragtelig formue.

Beløbsbegrænsningen kan også benyttes til eksempelvis børnebørn, hvis afdødes barn er død. Barnebarnets arv kan da begrænses til den andel af beløbet, som svarer til andelen af det afdøde barns arv. Er det således to børnebørn, hvis arv beløbsbegrænses, fordi deres far eller mor er død, vil deres arv hver være begrænset til 705.000 kr.

Andre regler om tvangsarv

En livsarvings tvangsarv kan ikke båndlægges udover det tidspunkt, hvor livsarvingen fylder 25 år. Modsat kan arv udover tvangsarven, kaldet friarv, principielt båndlægges på livstid.

Tvangsarv kan, modsat friarv, som absolut hovedregel heller ikke indsættes i en successionsrækkefølge.

I et testamente kan bestemmes, at tvangsarv skal udbetales kontant til arvingen, som dermed ikke kan kræve aktiver i boet udlagt til sig som en del af arven. Det samme gælder i øvrigt for friarv.

I et testamente kan desuden bestemmes, at tvangsarven skal være særeje for arvingen, ligesom en sådan særejebestemmelse kan fastsættes for friarv.

Kontakt DAHL

Vil du vide mere om tvangsarv eller reglerne omkring arv generelt, er du velkommen til at kontakte vores specialister, der altid er klar til at hjælpe og rådgive dig.