Grunde til genoptagelse

I det følgende omtales nogle af de mest almindelige grunde til, at et bo ønskes genoptaget og eventuelt kan blive det.

Yderligere aktiver eller passiver

Et bo kan genoptages, hvis der efter boets afslutning viser sig at være yderligere aktiver, som ikke er taget i betragtning ved boets behandling, men som burde have været det. Det kan være aktiver, som arvingerne og boet ikke har haft kendskab til, og som først ”dukker op” efter, at boet er afsluttet. Det kan også være aktiver, som arvingerne og boet har haft kendskab til, men som de fejlagtigt ikke har medtaget i boopgørelsen.

I de tilfælde er der yderligere midler at fordele blandt arvingerne, og typisk vil der også skulle betales yderligere boafgift.

Et bo kan også genoptages, hvis der efter boets afslutning dukker yderligere gældsposter op, som skulle have været taget i betragtning. Der kan være tale om krav, der rent faktisk er rejst på rette vis overfor boet, men som er overset. Genoptagelse af boets behandling kan derfor være påkrævet for at få korrigeret for sådanne nye poster, og der vil ofte være tale om, at arvingerne har fået udbetalt for meget.

Arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert.

En forkert udlodning er udtryk for, at den i boopgørelsen forudsatte fordeling af arven ikke er blevet efterlevet, og en genoptagelse kan derfor være påkrævet for at rette op herpå. Nogle lodtagere skal måske aflevere noget af det, de har fået, mens andre skal have udbetalt mere.

En forkert fordeling af arven er derimod udtryk for noget andet. Her er der tale om, at selve den anvendte fordeling er forkert. Det kan være fordi, den viser sig at stride mod et testamente – måske et testamente, man ikke kendte til - eller ligefrem mod arvelovens fordelingsregler, eller at et arveafkald er overset.

Det kan dog også være, at det har vist sig, at der var flere eller andre arvinger end man havde forudsat ved boets behandling og dermed ved arvefordelingen. Der kan simpelthen være arvinger, man ikke har været opmærksom på.

I tilfælde med ”forbigåede arvinger” suppleres dødsboskiftelovens regel om genoptagelse af særlige regler i Lov om borteblevne. Reglerne går i hovedtræk ud på, at der i et bo, der har været behandlet ved bobestyrer, gælder en frist på 5 år til at ”melde sig” som arving, mens fristen, hvor boet er behandlet som privat skifte, er 10 år. Men indenfor de frister kan man altså som arving risikere at skulle aflevere allerede modtaget arv, hvis der dukker yderligere arvinger op. Det sker indimellem, og det er selvsagt ikke nogen rar situation for de involverede.

Boafgiften er beregnet forkert, og en arving anmoder om genoptagelse.

Her er der tale om tilfælde, hvor det viser sig, at boet (og dermed arvingerne) har betalt for meget i boafgift. Det kan være på grund af regnefejl, eller det kan være en afledt konsekvens af, at et yderligere passiv er dukket op. I disse tilfælde kan boet genoptages med henblik på at korrigere afgiftsberegningen.

Forhold, der ikke giver adgang til genoptagelse

Generelt bestemmes det i dødsboskiftelovens § 103, at genoptagelse kan finde sted, hvis der er begået fejl ved boets behandling eller kommet nye oplysninger af væsentlig betydning for tredjemand eller boets behandling.

En væsentlig pointe er imidlertid, at der skal være tale om egentlige sagsbehandlingsfejl, hvorimod man ikke kan få behandlingen af et bo genoptaget, hvis man har fortrudt et valg eller en beslutning og nu ønsker at gøre den om.

Man kan eksempelvis ikke få boet genoptaget, fordi man ønsker at vælge en anden skæringsdag i boet. Det kan ellers let tænkes, at man efter at have indleveret boopgørelsen konstaterer, at en anden skæringsdag ville have været mere hensigtsmæssig blandt andet af skattemæssige årsager. Men det kan ikke begrunde genoptagelse.

Blandt andet af den grund er det væsentligt at være omhyggelig med valget af skæringsdag i forbindelse med udarbejdelse og indlevering af boopgørelse – netop fordi valget så at sige ikke kan fortrydes.

Det samme gælder værdiansættelser. Man kan heller ikke få et bo genoptaget med den begrundelse, at man ønsker at ændre en værdiansættelse af et aktiv. Ønsket kan være begrundet i, at man efter indlevering af boopgørelsen har konstateret, at et aktiv har en ganske anden – typisk lavere – værdi, end aktivet er medtaget til i boopgørelsen. Dette kan føre til et ønske om at korrigere værdien for også at korrigere arvefordelingen og afgiftsberegningen. Højesteret har imidlertid klart fastslået, at et bo ikke kan genoptages med den begrundelse, at man ønsker at ændre en værdiansættelse. Heller ikke her har man fortrydelsesret.

Både valg af skæringsdag og værdiansættelser har stor betydning for arvefordelingen, størrelsen af den boafgift, der skal betales i boet, og ikke mindst om boet er skattefrit eller skattepligtigt. Selvom forkerte valg kan have vidtrækkende økonomisk betydning for boet og arvingerne, kan valgene ikke laves om.

Hvad betyder genoptagelsen?

Når et bo genoptages, betyder det, at den yderligere bobehandling, der er påkrævet, bliver foretaget. Der udarbejdes en ny boopgørelse med de korrektioner, der har vist sig relevante. Den nye opgørelse skal på ny godkendes efter de regler, dødsboskiftelovens foreskriver, og den skal også på ny godkendes af Skattestyrelsen og Skifteretten i relevant omfang.

Som led i genoptagelsen kan det vise sig, at der er arvinger eller andre, f.eks. kreditorer, der har fået udbetalt mere, end de havde ret til.

Her foreskriver dødsboskiftelovens § 104, at disse skal fralægge sig, hvad de har fået udbetalt for meget. Der er ikke noget krav om ond tro hos modtageren, og tilbagebetaling skal derfor ske, også selv om modtageren ikke havde noget viden om – eller burde have haft det – at der var modtaget for meget. Da sådanne krav om tilbagebetaling efter omstændighederne kan komme lang tid efter boets afslutning, og dermed den oprindelige udbetaling, kan det give anledning til ubehagelige overraskelser. Det kan også give anledning til komplikationer i de tilfælde, hvor modtageren måske ikke er i stand til at tilbagebetale.

Rådgivning er afgørende

I mange tilfælde skyldes behovet for en genoptagelse, at noget uventet er sket, som hverken arvingerne eller rådgiverne i boet har været – eller kunne have været – bekendt med. Her er muligheden for genoptagelse en god mulighed for at få færdiggjort boets behandling på det helt rigtige grundlag.

Anmodninger om genoptagelse er dog fra tid til anden et resultat af en mangelfuld behandling af boet. Ikke så sjældent fordi arvingerne enten har modtaget ufyldestgørende rådgivning eller slet ingen rådgivning.

Ved behandlingen af et bo er der meget at gøre og mange vigtige beslutninger at træffe. Ikke alle fejl og forsømmelser kan rettes op med en genoptagelse. Så også her gælder det velkendte fænomen, at undladelse af at søge relevant rådgivning fra starten, kan blive en dyr løsning i sidste ende.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til reglerne omkring arv og genoptagelse af dødsboer, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister. Vi har indgående viden og erfaring med juridisk rådgivning om arveret og dødsboer.