I denne artikel sætter vi fokus på værdinedslag – for uddybning af kompensation med passivpost, kan du læse denne artikel.

Hvad er succession?

Succession er et kendt og lovfæstet begreb i dansk skatteret. Ved succession betyder det, at overdrageren af et givent aktiv ved overdragelsen ikke beskattes, men at erhverver indtræder i overdragers skattemæssige stilling. Succession sikrer med andre ord, at den avance, der foreligger ved et givent aktiv, ikke udløser beskatning nu og her, men bliver overflyttet til erhververs fremtidige beskatning.

Succession har derfor især fokus på at være en regel, som er en fordel for overdrager. Det er overdrageren, der skal betale en skat til skattevæsenet, hvis man ikke overdrager med succession.

Overdragers fordel modsvares naturligvis af erhververs ulemper. Erhververen indtræder i samme tid, sum og hensigt, som overdrager havde vedrørende det pågældende aktiv. Er der tale om et afskrivningsberettiget aktiv, forsvinder afskrivningsgrundlaget fuldt ud, hvis overdrager har afskrevet aktivet fuldt ud. Med andre ord får erhverver en dårligere skattemæssig position i kraft af et lavere afskrivningsgrundlag eller lavere købesum på de aktiver, der erhverves.

Forestiller man sig et frit marked, hvor man kan handle enten med succession eller uden succession, vil der utvivlsomt være tale om to forskellige priser. Handler uden succession vil blive handlet til ét prisniveau, et bruttoprisniveau, mens handler, der sker med succession, vil blive behandlet på en anden måde til en lavere pris til typisk en nettopris.

I dansk ret er der imidlertid ikke mulighed for generelt at foretage overdragelser med succession.  Successionen er reserveret enten en bestemt personkreds herunder for nære ansatte, dvs. ansatte, der inden for de sidste fem år har været ansat i mindst tre år på fuld tid. For så vidt angår familierelationen vedrører det overdragelser i nedadstigende linje samt ud til søskende, søskendebørn og søskendebørnebørn. Stedbørn og adoptivforhold sidestilles hermed. Endelig kan der ske overdragelse ved succession mellem ægtefæller. I relation til denne sidste kategori er der endda tale om obligatorisk succession.

I dansk ret kan man kompensere erhververen for den ”dårligere position”, som opnås ved overdragelse med succession på én af to måder. Denne klumme sætter fokus på værdinedslagsmetoden, der er hjemlet i kildeskattelovens § 33 C.

Værdinedslagsprincippet

Værdinedslagsprincippet er lovmæssigt hjemlet i kildeskattelovens § 33 C – også selv om man ved et opslag i loven ikke kan finde bestemmelsen. Hjemmelsgrundlaget er nærmere udviklet igennem bemærkningerne til forskellige lovændringer og ikke mindst igennem administrativ praksis.

Ved Landsskatterettens afgørelse SKM 2008.876 LSR fandt Landsskatteretten, at man kunne kompensere en erhverver, der erhverver med succession, ved at beregne et værdinedslag for erhververen. Med andre ord skulle erhververen give en lavere pris for det pågældende aktiv. På baggrund af denne afgørelse udstedte Skattestyrelsen et styresignal i SKM 2011.406 SKAT, hvor der blev nærmere redegjort for, at man som overdrager og erhverver kunne vælge imellem et værdinedslag eller en passivpost alt efter, hvad man nu engang ønskede og også efter, hvad der vil give den bedste position for erhververen. Dette er gældende både ved levende live og ved død.

Det pågældende styresignal, SKM 2011.406 SKAT, udtaler imidlertid intet om, hvordan værdinedslaget skal beregnes. Det pågældende styresignal angiver alene, at man ikke kan sætte kursen på den udskudte skat til kurs 100.

Eksempel: Udmåling af værdinedslag

I den praksis, der foreligger, kan man imidlertid hente en stor del vejledning om, hvordan man udmåler det pågældende værdinedslag. Dette gælder navnlig lovforslag L 194 fra 2001/2002, bilag 5. Denne lov indførte en regel om, at de såkaldte nære medarbejdere også kunne erhverve med succession. I forbindelse med lovens vedtagelse blev der spurgt ind til, om man ville kompensere ved et egentligt værdinedslag. Dette fandt Skatteministeren var tilfældet. Der er bl.a. i det pågældende ministersvar angivet et eksempel ved overdragelse af goodwill. Eksemplet er følgende:

Det pågældende eksempel angiver, at værdien af goodwill uden succession er 2.500.000 kr. mens værdien af goodwill med succession er 1.081.000 kr. Dette eksempel er i den efterfølgende praksis blevet anvendt som grundlag for at beregne et teknisk værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C.

I beregningen indgår der en række elementer for at kunne få beregningen lavet præcist. De forskellige elementer er:

• Aktivets handelsværdi uden succession
• Købers finansieringsrente for det pågældende aktiv efter skat
• Overdragers skatteprocent
• Erhververs skatteprocent
• Den forventede ejertid for erhverver
• Hvordan skal successionsfordelen fordeles mellem køber og sælger

Det første element er en beregning af, hvilken værdi det pågældende aktiv har, uanset om det er overdraget med eller uden succession - med andre ord en frihandelsværdi. Man kan typisk, i hvert fald mellem interesseforbundne parter, her tage afsæt i vejledende værdiansættelsesregler, f.eks. TS-cirkulære 2000-9 for så vidt angår unoterede kapitalandele og TS-cirkulære 2000-10 for så vidt angår goodwill. Endvidere kan man ved brug af værdiansættelse af fast ejendom anvende 1982-cirkulæret/2021-cirkulærets norm +/- 15 %/20 % i forhold til den seneste ejendomsvurdering.

Når denne værdi er fundet, skal man have afdækket skatteprocenterne.

Overdragers skatteprocent beregnes som den højeste marginalskatteprocent. Er der tale om personlig indkomst, anvendes en skatteprocent på 56 %, ved kapitalindkomst 42 %, og ved aktieindkomst er det 42 %. Man skelner med andre ord ikke mellem, om overdrager f.eks. bruger en virksomhedsordning, hvor den foreløbige beskatning kun er 22 %. I de beregninger, der er foretaget, som også er godkendt af skattemyndighederne, tager man altså den fulde marginalskatteprocent.

Man skal endvidere fastlægge skatteprocenten for erhverver. Skatteprocenten for erhverver er den skatteprocent, som erhverver skal beskattes af, hvis erhverver straks efter erhvervelsen sælger aktivet. På ny er det højeste marginalskatteprocent, uanset hvordan erhververs skattemæssige position i øvrigt er. Skatteprocenten kan således være 42 % ved aktieindkomst, 42 % ved kapitalindkomst og 56 % ved personlig indkomst. Skatteprocenten skal bruges, når man skal lave en beregning af erhververens tabte fordel ved at overtage med succession. Skatteprocenten skal egentlig først bruges engang i fremtiden, f.eks. om 30 år. Uanset dette, anvender man altså de på overdragelsestidspunktet gældende skatteprocenter.

Den manglende fordel på grund af succession skal tilbagediskonteres. Går man f.eks. glip af goodwillafskrivninger over syv år, er der tale om en betalingsstrøm over syv år, der skal tilbagediskonteres. Til brug for denne tilbagediskontering skal man have fastlagt en rente. Såvel i lovforslag L 194 fra 2001/2002 som i praksis, f.eks. i SKM 2015.131 LSR, er det nu fastslået, at man skal bruge erhververs lånerente efter skat. Er der f.eks. tale om erhvervelse af fast ejendom anvendes typisk en realkreditrente + bidrag. Er der tale om unoterede aktier, er det en anden beregning, der må foretages. Konkret skal der indhentes et tilbud på den pågældende rentesats for at finde det.

At renten er efter skat, er fastslået af Landsskatteretten i SKM 2015.131 LSR. Skattemyndighederne anfægtede her, at det skulle være en efterskatterente, men dette ændrede Landsskatteretten. Konkret betød dette en ændring på ca. 730.000 kr. for den pågældende skatteyder.

Tilbagediskonteringsperioden beror herefter på, hvor lang tid, der går, inden man går glip af den position, man nu har overtaget ved succession. Er der tale om f.eks. unoterede kapitalandele, har man jo misset en købesum, som kunne have været højere på et noget senere tidspunkt. Er der tale om afskrivningsberettigede aktiver, synes tilbagediskontering at være lettere, da man umiddelbart forudsætter, at afskrivningen foretages fuldt ud nu og her. I forhold til hvor lang ejertid, man forventer, man har, synes praksis at ligge på et niveau mellem 20-30 år. Man kan ikke præcist udlede retningslinjer herom. Der er altid tale om en meget konkret vurdering. Skattemyndighederne har indimellem i de forskellige sager gjort gældende, at man skal have perioden frem til folkepensionsalderen. Dette er der ikke eksempler på, at man har fået medhold i. På baggrund af de afgørelser, der synes at foreligge, er levetiden typisk 20-30 år.

Fordeling af skat

Den skat, der ikke udløses ved successionsoverdragelse, skal på en eller anden måde typisk fordeles. I lovforslag L 194 fra 2001/2002, bilag 5, blev den pågældende fordel ved succession delt 50/50 imellem de to, altså overdrager og erhverver. I efterfølgende praksis er det også en sådan 50/50 deling, der er anvendt. Skattestyrelsen har imidlertid anfægtet denne fordelingsnøgle og har fået medhold i Landsskatteretten i SKM 2020.421 LSR. Landsskatteretten kom her frem til, at det var sælger, der skulle have den fulde successionsfordel. Den pågældende afgørelse synes at være principiel og er da også blevet indbragt for Østre Landsret som første instans-sag for at blive testet af. For en umiddelbar betragtning synes den pågældende afgørelse at være forkert. Der er ikke grundlag for at antage, at man ikke skal lave en fordeling. Dette gælder også, selv om det er imellem interesseforbundne parter.

De forskellige elementer skal herefter indgå i en samlet beregning for at finde ud af, hvordan successionsfordelen skal fordeles, og hvilken værdinedslag der skal indrømmes.

Det eksempel, der er angivet i L 194 fra 2001/2002, bilag 5, illustrerer på udmærket vis, hvordan beregningen foretages.

Går man ind i den pågældende beregning, kan man se, at værdinedslaget sammenholdt med den aktuelle skat, som transaktionen udløste, medfører, at den udskudte skat principielt er sat til kurs 93,5. Som det fremgår af styresignalet, SKM 2011.406 SKAT, kan man ikke sætte den udskudte skat til kurs 100. Kurs 93,5 er dog en høj udskudt skat.

Kigger man i den praksis, der er offentliggjort, er der ikke eksempler på, at man kan kompensere med et så stort beløb. Tværtimod er der eksempler på, at man kun kan kompensere med et værdinedslag, hvor den udskudte skat sættes til kurs 80.

Hvornår anvendes værdinedslagsreglen?

Brugen af værdinedslagsreglen anvendes især ved overdragelse af aktiver – unoterede kapitalandele eller personligt ejede virksomheder. Reglen er imidlertid ikke begrænset hertil. Reglen kan også anvendes ved overdragelse af aktiver sammen med opsparet overskud, hvor sidstnævnte overdrages med succession. Opsparet overskud er et beregningsteknisk element, som ikke modsvares af et materialiseret aktiv. I den praksis, der foreligger fra Landsskatteretten, kan man konkludere, at man godt kan lave et værdinedslag på de materielle aktiver ved overtagelse af opsparet overskud med succession, såfremt man kan succedere i de materielle aktiver. Dette følger af Landsskatterettens kendelse, LSR 2019.16-0707564 af 17. januar 2019. Hvis man derimod ikke kan succedere i de materielle anlægsaktiver, kan man ikke bruge værdinedslagsreglen. Dette følger af SKM 2014.871 LSR. Landsskatteretten kom her frem til, at man ved arveudlæg af opsparet overskud med succession ikke kunne indrømme et værdinedslag på de øvrige aktiver i boafgiftsberegningen.

Indlægger man et gaveelement i den pågældende overdragelse og skal indsende en gaveanmeldelse til skatteforvaltningen, har skatteforvaltningen efter boafgiftslovens § 27, stk. 2, en frist på 6 måneder til at forholde sig til den værdi, der er beregnet. Har man gjort brug af værdinedslagsreglen efter kildeskattelovens § 33 C, følger det af den pågældende regel, at man da også har taget stilling til værdinedslaget. Dette nåede Landsskatteretten frem til i afgørelsen SKM 2021.460 LSR.

Værdinedslag eller passivpost?

Som nævnt i indledningen, skal man vælge imellem brug af værdinedslag efter kildeskattelovens § 33 C eller passivpost efter kildeskattelovens § 33 D. Man kan ikke bruge begge dele på én gang. Dette sidstnævnte har Højesteret konkluderet i SKM 2018.319 H. Højesteret fandt her, at der ikke var støtte for, i hverken ordlyd eller forarbejder, at man kunne bruge de to regler samtidig. Når det er sagt, blev det også konkluderet, at der heller ikke var støtte for det modsatte - at man ikke kunne bruge reglen. Højesterets dom afklarer imidlertid retstilstanden fuldstændigt. Som skatteyder må man lave en konkret beregning og finde ud af, hvilken man ønsker at gøre brug af. Det opleves ofte, at man vil bruge den beregning, som indrømmer det største kompensationsbeløb til erhverver. Dette forekommer ofte at være brug af kildeskattelovens § 33 C.

Har du brug for rådgivning?

Er der brug for bistand til en sådan beregning, står DAHL Advokatpartnerselskabs korps af advokater naturligvis til rådighed.