Nyheder

Udbetaling af skattekredit – hvornår?

Landsskatteretten har i tre nyere sager truffet afgørelse om, hvorvidt udgifter til digitale handelsplatforme kunne anses for omfattet af reglerne om udbetaling af skattekredit. Vi giver et indblik i reglerne om skattekredit og Landsskatterettens praksis på området.

Virksomheder med innovative idéer kan have betydelige udgifter til forskning, udvikling og innovation af deres forretningskoncept. Hertil har mange iværksættervirksomheder underskud de første år. For virksomhederne er skattekreditordningen en oplagt mulighed for at få frigjort likviditet ved fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Udbetaling af skattekredit

Reglerne om skattekredit findes i ligningslovens § 8 X. Bestemmelsen blev indført i 2011 for at fremme og tilskynde forsknings- og udviklingsaktiviteter, som ofte er likviditetskrævende for virksomheder. Hensigten med skattekreditordningen er at styrke likviditeten i virksomheder, som har haft underskud, der skyldes udgifter til forskning og udvikling. Ordningen er relevant for virksomheder med et innovativt element i deres udviklingsarbejde i forbindelse med innovation af f.eks. fysiske produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Det er et krav, at forsøgs- og udviklingsarbejdet indebærer arbejde på at opnå ny viden.

Udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X forudsætter, at udgifterne er straksafskrevet som ”forsøgs- og forskningsudgifter” efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Reglen i ligningslovens § 8 B, stk. 1 blev indført i 1973, da bestemmelsen om fradrag for driftsomkostninger, i Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke giver adgang til fradrag for omkostningerne til forskning, selv om forskningen knytter sig til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Af forarbejderne til ligningslovens § 8 B fremgår det bl.a.:

“Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som knytter sig til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen ad videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser”.

Endvidere fremgår det bl.a. af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996:

“Fradragsretten efter § 8 B, stk. 1. 1. pkt. omfatter udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal knytte sig til erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller som skattepligtige har planer om senere at etablere.

Fradragsretten omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, det vil sige originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, 1. pkt., er lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler. Desuden kan udgifter til betaling af forsøgs- og forskningsvirksomhed, udført hos andre, og udgifter til anskaffelse af immaterielle rettigheder også fratrækkes efter reglen i § 8 B, stk. 1, 1. pkt.

Efter bestemmelsen i § 8 B, stk. 1, 2. pkt., er der adgang til at fradrage udgifter til grundforskning.

Ved grundforskning forstås originale undersøgelser, der tager sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Virksomhederne har således mulighed for frit at vælge, hvad virksomheden vil forske i, uden at den ved, om grundforskningen fører til resultater, som den kan gøre brug af på et senere tidspunkt.

Det er en betingelse for fradragsretten, at der er tale om en igangværende virksomhed. Udgifter til grundforskning, som er afholdt, før virksomheden er startet, kan således ikke fradrages. ”

Desuden fremgår følgende også af forarbejderne:

“Som eksempler på aktivitet, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations - og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelingen i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejder samt rutinemæssig udvikling af software”.

Efter ligningslovens § 8 X kan selskaber mv. anmode skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives efter to ovenstående bestemmelser i henholdsvis ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Der kan dog for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien svarende til 25 mio. kr. Ligningslovens § 8 B udvider retten til fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter i forhold til statsskattelovens § 6, litra a (fradrag for driftsomkostninger). Efter bestemmelsen kan der gives fradrag for udgifter afholdt inden etableringen af en virksomhed og udgifter for allerede etablerede virksomheder med fradragsret for både udgifter, der medfører en udvidelse af virksomheden, og som ikke gør.

Det er særligt attraktivt for virksomheder, at en udgift kan karakteriseres som afholdt til forsøgs- og forskningsaktivitet, da der efter de to ovenstående bestemmelser kan opnås fradrag for mere end 100%. Skatteministeriet her indført et særligt højt skattemæssigt ”superfradrag” for indkomstårene 2020 og 2021, hvor der for indkomståret 2021 kan straksafskrives med et beløb svarende til 130%, hvorefter skatteværdien heraf kan udbetales i henhold til skattekreditordningen.

Landsskatterettens praksis

Udbetaling af skattekreditten efter ligningslovens § 8 X forudsætter, at udgifterne er straksafskrevet som ”forsøgs- og forskningsudgifter” i henhold til ovennævnte bestemmelser i ligningsloven eller afskrivningsloven. Det er navnlig fortolkningen af disse to afgørende begreber for udbetaling af skattekredit, som behandles i to nyere afgørelser fra Landsskatteretten. Der er tale om SKM2021.367.LSR og SKM2021.510.LSR. I førstnævnte afgørelse fandt Landsskatteretten, at betingelserne i ligningslovens § 8 B, stk. 1 var opfyldt. Landsskatteretten nåede frem til modsatte resultat i sidstnævnte afgørelse.

SKM2021.367.LSR omhandlede, at et selskabs datterselskab havde afholdt udgifter i perioden 2013-2017 til udvikling af en ny handelsplatform, der bl.a. kunne indhente oplysninger fra forskellige landes toldmyndigheder i forbindelse med kunders handel på platformen. Skattemyndighederne var af den opfattelse, at selskabets handelsapplikation var tilpasset virksomhedens eksisterende software, og at der derfor var tale om kendte moder/teknikker. Altså at der var tale om eksisterende softwareværktøjer, som i øvrigt manglede et forretningsmæssigt præg. I forhold til spørgsmålet om bevisbyrden fastslog Landsskatteretten, at det påhviler de selskaber, som ønsker fradrag for udgifter, at godtgøre, at udgifterne er fradragsberettigede. Derudover, at forsøgene og forskningen og de hertil forbundne udgifter skal have haft et kommercielt formål. I afgørelsen afviser Landsskatteretten dog, at det efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 er et krav, at der er tale om en udvidelse af en virksomheds indkomstgrundlag. Derudover afviser Landsskatteretten, at alene software bestemt til videresalg er omfattet af bestemmelsen.

Landsskatteretten fandt, at de i sagen omhandlende afholdte udgifter var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Retten lagde vægt på, at udviklingen ikke havde rutinemæssig karakter, men at der derimod var tale om ny- og videreudviklede systemer og processer. Hertil, at de af selskabet afholdte udgifter til licenser mm. var så nært tilknyttet udviklingen af handelsplatformen, at disse udgifter også var omfattet af bestemmelsen. Selskabet var derfor berettiget til udbetaling af skattekredit.

SKM2021.510.LSR omhandlede et selskab, der beskæftigede sig med e-handel med vine. Selskabet havde afholdt udgifter til udvikling af en handelsplatform, der havde til formål at samle virksomhedens arbejdsprocesser i et fælles system. Selskabet havde for det påklagede indkomstår anmodet om udbetaling af skattekredit, da selskabet mente, at udgifterne var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skattestyrelsen havde tidligere fundet, at udgifterne alene var fradragsberettiget som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, selvom driftsomkostninger netop er anderledes end omkostninger, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Efter Styrelsens opfattelse var der tale om udgifter til optimering af interne arbejdsgange og rutiner, og udviklingen af handelsplatformen ansås derfor ikke for at være nyskabende eller beregnet til kommercielt salg. Selskabet lagde vægt på, at selskabet var indehaver af den mest avancerede handelsplatform inden for handel med vin. Landsskatteretten stadfæstede dog SKATs afgørelse, og lagde vægt på, at dette argument ikke i sig selv kunne anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at der var tale om ny viden og teknologi. Herom udtalte Landsskatteretten, at der i vurderingen ikke alene skal henses til andre tilsvarende platforme inden for branchen for vinhandel, men at der også skal henses til den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt. Sagen bekræfter altså, at der stilles krav om nyhedsværdi. Samlet fandt Landsskatteretten, at selskabet hverken havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at den af selskabet udviklede handelsplatform indeholdt tilstrækkelig ny viden og teknologi. Selskabet var derfor ikke berettiget til udbetaling af skattekredit.

Ovenstående afgørelser fra Landsskatteretten bidrager med en forståelse af, hvilke krav skattemyndighederne i praksis stiller i forhold til aktiviteter og udgifter i relation til software og digitale løsninger, som falder ind under bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selvom udgifterne anses som godkendte driftsomkostninger, bevirker det imidlertid ikke, at skattemyndighederne vil anse forholdet for omfattet af ligningslovens §§ 8 B, stk. 1 og 8 X. Det er afgørende, at der er tale om generel ny viden og teknologi. Der er tale om en restriktiv praksis, hvor der skal være tale om ny viden i forhold til den generelle teknologiske udvikling, og ikke alene i forhold til den konkrete virksomhed. Det er dog uden betydning, at den nye viden baserer sig på forud kendte forhold, så længe det endelige produkt indeholder ny viden og teknologi. Særligt i forhold til software er det alene udgifter der vedrører udviklingen af applikationer eller digitale løsninger, som vil kunne omfattes af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Heroverfor er udgifter til den løbende og efterfølgende brug af produktet/applikationerne, som falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Landsskatteretten har senest truffet afgørelse i SKM2022.289.LSR, der blev offentliggjort 3. juni 2022. Afgørelsen omhandlede også, hvorvidt udgifter til udvikling af en digital platform, afholdt af et datterselskab, var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 og dermed omfattet af skattekreditordningen. Endvidere angik sagen, om administrationsselskabet var berettiget til at klage over en afgørelse om tilbagebetaling af skattekredit, selvom datterselskabet, overfor hvilket afgørelsen tidligere var truffet, ikke havde påklaget denne afgørelse. Skattestyrelsen mente ikke, at administrationsselskabet var klageberettiget. Landsskatteretten fandt indledningsvist, at administrationsselskabet var berettiget til at klage over afgørelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a. Dernæst tog Landsskatteretten stilling til, om selskabet var pligtigt til at tilbagebetale og afgøre, om betingelserne i ligningsloven § 8 X var opfyldt. Landsskatteretten fandt det godtgjort, at udgifterne til udviklingen af den i sagen omhandlede markedsplatform var omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Landsskatteretten lagde vægt på, at der forelå en detaljeret beskrivelse af udviklingsprocessen, samt det forhold, at selskabet havde opnået særlig interesse og økonomisk støtte fra eksterne institutioner med henblik på innovation og nyskabelse. Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet var berettiget til udbetaling af skattekredit.

Afgørelsen understreger, at det på trods af den restriktive praksis på området kan betale sig at føre klagesager om udbetaling af skattekredit.

Det må forventes, at der fremover vil komme et større antal sager om anvendelse af skattekreditordningen. Særligt på områder som udvikling af apps og spil, vil der være tale om et nyt og innovativt element. Samtidig består den praktiske udfordring dog at få godtgjort og dokumenteret de afholdte udgifter og formål på en sådan måde, at Skattestyrelsen vil acceptere, at betingelserne er opfyldt for at anvende ordningen.

Et problem for virksomheder kan være, at skattekreditten allerede kan være blevet udbetalt, hvorefter Skattestyrelsen senere hen indkalder dokumentation og ender med at træffe afgørelse om, at betingelser konkret ikke var opfyldt. I en sådan situation vil virksomheden ende med et krav om at skulle tilbagebetale det udbetalte beløb. Måske på et tidspunkt hvor beløbet allerede er anvendt til andre projekter. Den nyeste afgørelse fra Landsskatteretten, SKM.2022.289.LSR, viser, at man ikke blot uden videre skal acceptere Skattestyrelsens afgørelse, men at det godt kan betale sig at føre en klagesag.

Kontakt DAHL

Hos DAHL har vi stor erfaring i håndtering af almindelige skattesager – herunder klagesager. Vi har oplevet en stigning i antal klagesager herom, og bistår med råd og vejledning i forbindelse med planlægning af udviklingsprojekter, eller efterfølgende rådgivning i forbindelse med klagesager. Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne