Transfer Pricing: Reglerne for handel mellem interesseforbundne parter
Har du styr på reglerne for transfer pricing? Skattestyrelsen har særligt fokus på sager vedrørende transfer pricing – overholder man ikke gældende regler, kan det få store konsekvenser. Læs med her og få overblikket.
Skattestyrelsen har siden 2020 oprettet adskillige nye enheder og skattecentre, og har generelt oprustet med mange nye ansatte til at styrke skattekontrollen og løfte indsatsen på flere særområder. Et af disse særområder er navnlig Transfer Pricing, hvor Skattestyrelsen har oprettet et nyt internationalt selskabsskattecenter i Aarhus.
Skattestyrelsens øgede kontrol har medført en generel stigning i antallet af skattesager. Vi har heriblandt set flere tilfælde af sager om transfer pricing.
Bøderne for transfer pricing kan være store. Vi giver derfor et kort rids over, hvad transfer pricing er, hvilken dokumentationspligt man skal overholde og konsekvenserne for manglende overholdelse af denne pligt.
Transfer pricing – hvad er det egentligt?
Når to interesseforbundne parter handler med hinanden, kaldes det for en kontrolleret transaktion. Det er udtryk for, at der ikke er tale om to uafhængige parter, der har modsatrettede interesser.
I hovedtræk er transfer pricing et udtryk for, at skattemyndighederne undersøger, om interesseforbundne parter foretager dispositioner med hinanden med vilkår, der svarer til sædvanlige markedsmæssige vilkår.
Er vilkårene ikke markedsvilkår, kan parterne gennem kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner over landegrænser opnå en uretmæssig skattefordel, f.eks. ved at flytte overskud til et land med lavere beskatning.
I de typiske transfer pricing-eksempler, vil der være tale om interessefællesskabet mellem et moderselskab og dets datterselskaber, eller mellem en virksomhed og dens filialer i andre lande, hvor man har et incitament til at forsøge at placere indtægterne i de enkelte enheder på en sådan måde, at den samlede virksomhed (koncern) kommer til at betale mindst muligt i skat.
For at forhindre dette har man i ligningslovens § 2 indført det såkaldte ’armslængdeprincip’ for fastsættelse af priser og vilkår for transaktioner mellem interesseforbundne parter.
Armslængdeprincippet betyder, at man ved kontrollerede transaktioner skal anvende priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var gjort mellem uafhængige parter – dvs. at man skal handle på markedsvilkår.
Alle typer transaktioner er omfattet af reglen, og alle økonomiske elementer og øvrige vilkår af relevans for beskatningen er også omfattet.
Foretager man kontrollerede transaktioner, f.eks. mellem et hovedkontor i Danmark og et fast driftssted i udlandet eller omvendt, bør man derfor være særligt opmærksom på at holde sig ’compliant’ med reglerne om transfer pricing.
Transfer pricing-dokumentationspligten
Skattepligtige, der skal handle på markedsvilkår efter armslængdeprincippet, har pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priserne og vilkårene for deres kontrollerede transaktioner er fastsat, jf. skattekontrollovens § 39.
Denne skriftlige dokumentation skal udarbejdes løbende og være egnet til, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om de anvendte priser og vilkår svarer til dem, man kunne opnå mellem uafhængige parter. Der skal laves en selvstændig dokumentation for hvert år, da man ikke kan henvise til en flerårig dokumentation eller til dokumentation for tidligere år.
I koncerner vil hvert enkelt selskab være oplysningspligtig og kunne straffes med bøde, hvis dokumentationspligten ikke overholdes. En koncern skal tillige udarbejde land-for-land rapporter om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden.
Den fulde dokumentationspligt gælder for skattepligtige, der foretager kontrollerede transaktioner, som ikke er undtaget efter § 40, stk. 1.
Dokumentationspligten gælder som hovedregel ikke for rent danske nationale transaktioner, medmindre parterne i transaktionen ikke beskattes efter de samme regler. Det kan være tilfældet, hvor den ene af parterne beskattes efter tonnageskatteloven el.lign. Det kan også være tilfældet i den situation, at den ene part er et anpartsselskab, der beskattes efter selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den anden part er en forening, der beskattes efter selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Der vil derfor som oftest være tale om transfer pricing i situationer, hvor de kontrollerede transaktioner foretages på tværs af landegrænser.
Der skal ikke udarbejdes skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 2. Der vil i så fald skulle være tale om enkeltstående transaktioner af beskedent økonomisk omfang.
De undtagne enheder med begrænset dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 40, stk. 1, er de skattepligtige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har under 250 beskæftigede og enten en årlig samlet balance på under 125 mio. kr., eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. De skal alene dokumentere kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer samt faste driftssteder hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, der indeholder en bestemmelse om transfer pricing.
Fristen for dokumentationspligten
Fristen for indlevering af transfer pricing-dokumentation afhænger af fristen for indlevering af oplysningsskemaet. Oplysningsskemaet er det, man tidligere kaldte selvangivelse eller udvidet selvangivelse for virksomheder.
For indkomstår påbegyndt den 1. januar 2021 eller senere, er fristen for indsendelse af transfer pricing-dokumentation 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. For tidligere indkomstår skal transfer pricing-dokumentation kun indsendes efter anmodning fra Skattestyrelsen, hvorefter 60-dages-fristen løber.
For indkomstår påbegyndt den 1. januar 2021 eller senere, kan fristen forlænges, hvis særlige forhold taler for det, f.eks. hvis man har fået forlænget fristen for indsendelsen af oplysningsskemaet.
Som hovedregel er fristen for at indberette oplysningsskemaet seks måneder efter indkomstårets udløb.
Det vil sige, at selskaber med et indkomstår, der følger kalenderåret, har frist den 30. juni for indberetning af oplysningsskemaet og vil have en frist 60 dage efter for indberetning af transfer pricing-dokumentation.
For fysiske personer, der skal indberette oplysningsskema, og har et indkomstår, der følger kalenderåret, er fristen den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, og fristen for indberetningen af transfer pricing-dokumentationen er 60 dage efter.
Hvad sker der, hvis man ikke har overholdt sin dokumentationspligt?
Udover de mere sædvanlige skattetillæg og daglige tvangsbøder efter skattekontrollovens §§ 73 og 72, som man kan få for manglende indlevering af oplysningsskemaet, kan man få yderligere bøder ved manglende overholdelse af transfer pricing-dokumentationspligten.
Hvis armslængdeprincippet ikke er overholdt, kan Skatteforvaltningen korrigere med en indkomstforhøjelse. Der vil blive udsendt et forslag til afgørelse, og hvis Skatteforvaltningen derefter vurderer, at der er grundlag for det, vil der blive sendt en afgørelse ud.
Den skattemæssige forhøjelse vil blive pålagt selskabet, men i tilfælde hvor der er foretaget transaktioner, der er af privat karakter, kan der tillige være tale om en beskatning af kapitalejeren af maskeret udbytte.
Der er også mulighed for at blive ramt af strafferetlige sanktioner.
Har man forsætligt eller groft uagtsomt undladt at indsende den lovpligtige transfer pricing-dokumentation, kan man blive straffet med bøde, jf. skattekontrollovens § 84, nr. 5.
Bøden er 250.000 kr. pr. selskab pr. indkomstår plus 10% af en eventuel indkomstforhøjelse.
Bøden kan nedsættes til 125.000 kr. pr. selskab pr. indkomstår plus 10% af en eventuel indkomstforhøjelse, hvis man efterfølgende indsender transfer pricing-dokumentation.
Indsender man slet ikke dokumentation, eller er det indleverede mangelfuldt, er der risiko for, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig ansættelse af de kontrollerede transaktioner, jf. skattekontrollovens § 46, stk. 1.
Manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten vil også føre til, at bevisbyrden vender, således at den skattepligtige må bevise, at transaktionerne er indgået på armslængde-vilkår.
Dette kan alt i alt resultere i meget store bøder. De kan dog ofte helt undgås, hvis man er opmærksom.
Kontakt DAHL
Hos DAHL har vi stor erfaring med håndtering af skattesager. Vi har oplevet en stigning i sager om transfer pricing og anbefaler at rette henvendelse til os, hvis du vil være sikker i din sag.
Vi bistår i hele forløbet i en sag om transfer pricing – lige fra Skattestyrelsens første henvendelse om udlevering af materiale og videre til udarbejdelse af dokumentationsmateriale og endelig - hvis nødvendigt – en klagesag. Vi bistår med råd og vejledning i forbindelse med korrespondance med skattemyndighederne, da det kan være afgørende for udfaldet af sagen, at korrespondancen håndteres korrekt helt fra starten.
Som et naturligt led i vores rådgivning, bistår vi også, hvis Skattestyrelsen vælger at sende en bøde.
Står du over for en bøde, er du derfor meget velkommen til at kontakte en af vores specialister. Vi står altid til rådighed for en uforpligtende drøftelse af din skattesag.