Ulovlige aktionærlån

Efter reglerne i ligningslovens § 16 E skal en hovedaktionær, der optager lån i sit eget selskab, som udgangspunkt beskattes af lånet.

Ulovlige aktionærlån kan blandt andet opstå i den situation, hvor en hovedaktionær har en mellemregning i sit selskab, og hvor mellemregningen kommer i selskabets favør. Ifølge praksis fra Højesteret vil der være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal beskattes efter ligningslovens § 16 E, hver gang mellemregningen er i selskabets favør.

I en ny dom fra Højesteret den 24. maj 2023 er det nu også blevet fastslået, at der er tale om et indirekte lån til en hovedanpartshaver, der skal beskattes efter ligningslovens § 16 E, hvis der ydes lån til en hovedanpartshavers kæreste.

Højesterets dom

Sagen angik et lån på kr. 296.503, der var ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kæreste. Der var udarbejdet et gældsbrev for låneforholdet og gælden blev forrentet med 3 % p.a. Lånet var endvidere delvist tilbagebetalt.

Spørgsmålet i sagen var, om dette udlån skulle beskattes hos hovedanpartshaveren efter ligningslovens § 16 E. Der var mellem parterne enighed om, at kæresten ikke ejede anparter i selskabet, og at lånet derfor ikke kunne være omfattet af ligningsloven § 16 E i relation til kæresten.

Yder et selskab direkte eller indirekte lån til dets hovedaktionær, eller andre fysiske personer omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, medmindre der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Af forarbejderne til ligningslovens § 16 E fremgår:

”…Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet … låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn.”

Sagen var henvist til Landsretten som første instans. Hovedanpartshaveren gjorde for Landsretten gældende, at ligningslovens § 16 E kun omfatter lån til hovedanpartshaveren selv og personer, der har den i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab. Hverken en kæreste eller en samlever er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.

Landsretten fandt, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kan anses for en udtømmende beskrivelse af i hvilke tilfælde et indirekte lån kan anses for ydet til en hovedanpartshaver. Der er således hverken i ordlyden af bestemmelsen eller i forarbejderne støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes lån til den pågældendes nærtstående, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.

I forlængelse heraf fandt Landsretten, at lånet ikke kunne anses for en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og at det ikke var ydet i selskabets interesse. Lånet var alene ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og det kunne ikke føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet.

Derfor konkluderede landsretten, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og for at være ydet indirekte til hovedanpartshaveren. Lånet skulle derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og hovedanpartshaveren var skattepligtig af beløbet.

Det kunne ifølge Landsretten ikke føre til en anden vurdering, at det pågældende lån var reelt og delvist tilbagebetalt. Landsretten bemærkede herved, at det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 E, at der skal ske beskatning, uanset om lånet sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet, og at skattepligten allerede indtræder i forbindelse med lånets udbetaling. Landsretten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Hovedanpartshaveren ankede sagen til Højesteret, og gjorde for Højesteret supplerende gældende, at det var i selskabets interesse at yde lånet til kæresten, da selskabet derved opnåede en bedre forrentning af sine midler end ved at lade pengene stå i banken.

Højesteret var enig i Landsrettens begrundelse og resultat og stadfæstede derfor Landsrettens dom. Synspunktet om, at det var i selskabets interesse at yde lånet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Betydningen af Højesterets dom

Det er nu afklaret, at udlån til ”nærtstående” i relation til ligningslovens § 16 E også omfatter kærester og samlevere. Den personkreds, man kan udlåne til med den konsekvens, at der sker beskatning, er altså ikke objektiv. Det er derfor også usikkert, om man kan låne ud til søskende mv. Der er som følge heraf alene meget lidt plads til udlån til interesseforbundne parter, uden det medfører beskatning af hovedkapitalejer. Der må bestemt tilrådes varsomhed med udlån.

Fik du læst?

Er du nysgerrig på, hvordan reglerne for beskatning af aktionærlån forholder sig, kan du med fordel dykke ned i disse artikler, hvor vi behandler emnerne:

• Nyt styresignal muliggør genoptagelse i tilfælde, hvor ulovlige aktionærlån er beskattet to gange
• Beskatning af aktionærlån - fordring på tidligere ægtefælle
• Kapitalejerlån: Hvem må man låne til uden beskatning?

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om beskatning af aktionærlån, eller hvis du har en konkret skatteretlig sag, du gerne vil have vurderet, sidder vores specialister klar til at hjælpe.