Kan man arve en trust?
Alle verdens lande har sit eget retssystem. I det danske retssystem er der en regulering af forskellige juridiske enheder. Der findes kapitalselskaber, så som aktie- og anpartsselskaber, der findes transparente selskaber eller personselskaber, så som I/S, K/S og P/S’ere. Endelig findes der fonde. Fonde er ikke ejet af nogen, men er selvejende.
Denne sammensætning af forskellige selskabstyper kendes i de fleste lande, men hvor typerne og reguleringen af dem er forskellige. I en række lande opereres der med et ”trust-begreb”. En trust ligner en fond, men har bestemt ikke altid tilstrækkelige karaktertræk til at være det. Trusterne findes navnlig i det angelsaksiske retsområde, f.eks. i USA og i England. I rigtig mange andre lande er der en lignende regulering, men de hedder blot noget andet.
Arv fra udlandet
Hvis en person, der bor i Danmark, afgår ved døden, vil dødsboet blive behandlet i Danmark. Den arv, der udbetales, vil blive belagt med den danske boafgift på 15 %. Det samme gælder, hvis en person, der ikke bor i Danmark, afgår ved døden, men personen ejede aktiver i Danmark. De aktiver, der undergives dansk skifte, skal belægges med en 15 % boafgift.
Arver man imidlertid efter en person, der bor i udlandet, betales der hverken indkomstskat, boafgift eller gaveafgift i Danmark. Med andre ord oppebærer man arven skatte- og afgiftsfrit.
Det er derfor ud fra en snæver betragtning interessant at få en arv fra en person i udlandet.
Uddelinger fra en trust
Hvis den enhed, man har i udlandet, er en selvstændig juridisk enhed, f.eks. en fond, vil midler, man modtager derfra, typisk beskattes som en uddeling og derfor skulle medregnes i modtagerens personlige indkomst. Dette skal naturligvis holdes op imod, at hvis det ikke var en udlodning fra en juridisk enhed, men f.eks. en arv, var der hverken skat eller afgift.
Set i forhold til udenlandske truster er det derfor meget væsentligt at afgrænse, om det er et selvstændigt skattesubjekt i udlandet, hvor modtager får det som en donation med personlig indkomstbeskatning til følge, eller om der er tale om en såkaldt transparent enhed, altså hvor den, der har stiftet den pågældende trust, egentlig er den, der ejer formuen. I den skatteretlige praksis er der mange eksempler på sådanne situationer.
Hvordan kvalificeres en trust i dansk ret?
Når man skal vurdere, hvordan en udenlandsk enhed skal behandles i dansk ret, bruger man de danske krav, der f.eks. er til en fond. Man opstiller således et krav om, at det skal være en juridisk enhed, der har fondslignende karakter, for at man kan få den kvalificeret som en fond. Det betyder, at kapitalen skal være uigenkaldeligt udskilt fra den, der har etableret den pågældende trust, og at der er en selvstændig ledelse, der træffer beslutning over den pågældende kapital.
I den foreliggende praksis er der mange eksempler på, at sådanne udenlandske trusts bliver rubriceret som en transparent enhed.
Den vurdering, der skal foretages, er naturligvis en konkret vurdering, hvor vedtægter m.v. indgår i vurderingen.
SKM 2023.10 SR
I begyndelsen af 2023 kom der et bindende svar fra Skatterådet, der på udmærket vis eksemplificerer, hvordan denne vurdering skal foretages.
Der var her tale om forventede udbetalinger fra en ”family living trust” til spørgeren. Spørgsmålet var, hvordan denne pengestrøm skulle kvalificeres. Skatterådet bekræftede, at pengestrømmen ikke skulle kvalificeres som skattepligtig indkomst, men som arv.
Efter at trustens stifter, hvilket var faren, var død, var trusten gået over til moren. Det var herefter fastsat ret firkantet, at den formue, der var i trusten, skulle deles ligeligt mellem spørgeren og hendes to søskende. Der var med andre ord ikke en ledelse, der skulle vurdere, hvordan man skulle fordele formuen mellem de forskellige.
Skatterådet fandt, at der ikke var tale om en trust med fondslignende karakter, men derimod en båndlagt kapital med tre kapitalejere. Det betyder også, at den formue, der var i trusten, blev betragtet som arv til de tre.
Konkret kunne de tre modtagere herved modtage de pågældende beløb uden at skulle indkomstbeskattes af beløbene.
I og med at de nu var ejere af den formue, der var i trusten, ville man naturligvis også skulle beskattes af afkast af midlerne.
I det omfang man ikke har kontrol eller overblik over, hvornår man må få pengene fra den juridiske enhed med trustlignende karakter, kan der være den udfordring, at skatteyderen i Danmark beskattes af afkastet løbende uden at få midler ud til at betale skatten. Et sådant arrangement kan være belastende.
Afgørelsen SKM 2023.10 SR viser, hvordan den konkrete vurdering skal foretages. Peger den konkrete vurdering over imod, at trusten er transparent, vil det typisk blive betragtet som arv. Dette vil som udgangspunkt være gunstigt for den skattepligtige.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte vores skattespecialister.