En nylig afgørelse fra Højesteret fastslår, at skifteretten under visse betingelser har mulighed for at kræve, at gaverne tillægges afgiftsgrundlaget. Dermed forsvinder afgiftsbesparelsen.

Skifteretten er afgiftsmyndighed

Det er skifteretten, der beregner og opkræver boafgiften, som dødsboet skal betale. Som et led heri kan skifteretten også træffe afgørelse om spørgsmål af betydning for opgørelsen af afgiftsgrundlaget og dermed afgiftens størrelse.

Det er Skattestyrelsen, der skal godkende selve værdiansættelsen vedrørende aktiver og passiver, mens skifteretten træffer afgørelsen om, hvorvidt et aktiv skal indregnes eller ej, og om en gældspost kan fratrækkes eller ikke.

Dødslejegaver

Arvelovens § 93 handler bl.a. om såkaldte dødslejegaver. Herved forstås gaver der er givet kort før dødsfaldet på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette.

For sådanne gaver gælder reglerne om udarbejdelse af testamenter, og det betyder navnlig, at gaven kan være ugyldigt givet, hvis de formkrav, der gælder for testamenter, ikke er overholdt - og det er de typisk ikke.

Tvister om reglen opstår navnlig arvinger imellem, i tilfælde hvor en arving har fået en gave kort før dødsfaldet, mens en anden ikke har og derfor føler sig forbigået for en del af sin arv.

Der er imidlertid også en mangeårig praksis for, at skifteretten kan kræve sådanne gaver tillagt den afgiftspligtige bobeholdning ved beregning af boafgiften. Det har den konsekvens, at den umiddelbart sparede gaveafgift erstattes af en boafgift, sådan at den påtænkte afgiftsbesparelse ikke opnås.

Hvorfor skulle praksis testes?

Som nævnt hviler skifterettens adgang til at kræve dødslejegaver tillagt afgiftsgrundlaget på en langvarig praksis, som ved flere lejligheder er tiltrådt af landsretterne.

I en dom fra 2021, som er offentliggjort i U.2021.1836.H, fastslog Højesteret, at skattemyndighederne IKKE kunne påberåbe sig arvelovens § 93 om dødslejegaver og derfor ikke kunne benytte bestemmelsen som argument for, at visse gavebeløb ydet kort før dødsfaldet skulle medregnes til boets aktiver ved afgørelsen af, om dødsboet var skattefrit efter dødsboskattelovens § 6.

I dommen kom Højesteret med en specifik udtalelse om, at det ikke kunne gøre nogen forskel for skattespørgsmålet, at der var en praksis på afgiftsområdet for, at dødslejegaver kan kræves tillagt afgiftsgrundlaget. Det førte naturligt nok med det samme til overvejelser om, hvorvidt Højesteret også ville mene, at heller ikke skifteretterne som afgiftsmyndighed ved boafgifter kunne påberåbe sig bestemmelsen.

Det er det spørgsmål, Højesteret nu har haft lejlighed til at tage stilling til.

Højesterets afgørelse

Afgørelsen vedrører et dødsbo, hvor afdøde, der døde den 7. august 2021, nogle dage før gav kontante gaver til børnebørn og svigerbørn for i alt ca. 460.000 kr. Gaverne var givet med beløb, der indebar, at gaverne var afgiftsfri.

Højesteret tiltræder det resultat, som også både skifteretten og landsretten var nået til, nemlig at der var fornøden hjemmel i boafgiftsloven til, at skifteretten med henvisning til arvelovens § 93 kunne kræve gaverne tillagt den afgiftspligtige bobeholdning, sådan at der skulle betales boafgift også af gavebeløbene.

Og Højesteret udtaler direkte, at det også gælder, selvom ingen arving ønsker at anfægte gavernes gyldighed, og det er netop her, at afgørelsen adskiller sig fra dommen fra 2021 – her kunne skattemyndighederne ikke påberåbe sig arvelovens § 93.

Forskellen i resultatet i de to situationer, der ellers synes at være meget sammenlignelige, må antages at være  begrundet i, at Højesteret finder, at der i afgiftssituationen var fornøden hjemmel i reglerne i boafgiftsloven og dens forarbejder, herunder med henblik på at modvirke omgåelse, hvorimod der ikke i nogen lovgivning udenfor arveloven var hjemmel til at lade skattemyndighederne påberåbe sig bestemmelsen i skattesammenhæng.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vores skattespecialister.