Bliver en person fuldt skattepligtig til Danmark, betyder det, at personen skal beskattes i Danmark af alle de indkomster, vedkommende oppebærer - uanset hvor indkomsterne stammer fra. Oppebæres der indkomster i udlandet, skal de også medregnes i den danske indkomstopgørelse. 

Hvornår bliver man fuldt skattepligtig?

Hovedkriteriet for at blive fuldt skattepligtig til Danmark er, at man har en bolig i Danmark, og at man tager ophold i boligen.

For så vidt angår boligkriteriet er det typisk fast ejendom i form af et enfamilieshus eller ejerlighed, lejebolig eller lignende. I praksis udstrækkes boligbegrebet vidt, sådan at kælderlejligheder, værelser på et gods m.v. kan udgøre en bolig i sig selv.

For så vidt angår opholdskriteriet er der nogle kvalitetskrav til opholdet. Opholdet må ikke være kortvarigt på grund af ferie eller lignende. Kildeskatteloven uddyber, at enkeltstående ophold i Danmark på under 90 dage ad gangen eller ophold på under 180 dage om året i alt betegnes som kortvarige ophold. Årsagen til opholdet skal da være ferie eller lignende. Omvendt betyder det også, at ophold i Danmark, der er begrundet i f.eks. erhvervsmæssige forhold, let konstituerer skattepligt fra ”dag ét”, hvis man på forhånd har en bolig - et sådant ophold er jo ikke ferierelateret eller lignende.

Navnlig på grund af Helle Thorning-Schmidts skattesag i 2010 blev praksis ændret en grad. Er der tale om enkeltstående ophold, der ikke kan begrundes i ferie eller lignende, er det ikke altid tilstrækkeligt til at være et ophold, der konstituerer fuld skattepligt.

Professionelle sportsudøvere

Der er mange professionelle sportsfolk, som udøver deres idræt i udlandet, hvor de har indgået aftale med en klub som aflønner dem. Beskatningen af det vederlag, de modtager, beskattes i det pågældende land. Med andre ord er de professionelle sportsudøvere ikke fuldt skattepligtige til Danmark. Bliver de fuldt skattepligtige til Danmark, kan det omvendt give udfordringer, idet vederlaget da skal beskattes i Danmark.

For en række sportsudøvere kan det især give udfordringer, hvis de er så dygtige, at de også spiller eller udøver sporten på det danske landshold, f.eks. i fodbold, håndbold, eller ishockey. Landsholdssamlinger foregår næsten altid i Danmark, og sportsudøvernes ophold i Danmark i den sammenhæng er ikke ferierelateret eller lignende – sportsudøverne oppebærer typisk et vederlag for at være en del af landsholdet.

Skatterådet har for nylig haft lejlighed til at tage stilling til en sådan situation. Der var her tale om en sportsudøver, der dyrkede sin sport og boede i Tyskland. Idrætsgrenen er ikke oplyst. Sportsudøveren var så dygtig, at han var med på landsholdet og skulle deltage i landsholdssamlinger i Danmark ad 4-6 omgange om året med hver på en uges varighed. I forbindelse med landsholdssamlingerne blev der sørget for indkvartering, men den pågældende sportsmand havde også selv helårsbolig i Danmark.

Spørgsmålet var, om hans ophold i Danmark nu konstituerede skattepligt til Danmark? Dette fandt Skatterådet ikke var tilfældet. De enkelte landsholdschancer blev betragtet som enkeltstående arrangementer og var ikke tilstrækkelige til at konstituere fuld skattepligt til Danmark.

DAHLs kommentar til afgørelsen

Man kan have mange holdninger til, om 4-6 uger om året fordelt på 4-6 omgange kan betragtes som enkeltstående arrangementer eller ej. Set ud fra en praktisk og retssikkerhedsmæssig synsvinkel er afgørelsen kærkommen, fordi den afklarer retstilstanden ganske fint.

Den usikkerhed, der hidtil har været forbundet med sportsudøveres deltagelse i træningssamlinger og eventuelle slutrunder i Danmark i forhold til den skattemæssige stilling, er nu i en vis grad fjernet. Sådanne arrangementer bør – også hvad angår slutrunder – udgøre enkeltstående arrangementer og ikke konstituere fuld skattepligt til Danmark for sportsudøvere.

Afgørelsen tager konkret sigte på en enkelt sportsudøver, men inspirerer naturligvis til at kunne bruges af en større flok af sportsudøvere. Afgørelsen afklarer dog ikke entydigt, hvor grænsen for antallet og varigheden af ophold – f.eks. landsholdssamlinger – går. Hvad nu, hvis der er talt om 8, 10 eller måske 20 årlige samlinger? Bliver sportsudøveren så skattepligtig?

Afgørelsen afklarer heller ikke, om sportsudøveren bliver skattepligtig i forbindelse med anden tilknytning til Danmark end landsholdssamling; hvilken betydning har det eksempelvis, hvis sportsudøveren spiller/optræder i Danmark med sin udenlandske klub, sponsor m.v.? Og hvad med de aftaler, hvor sportsudøverens personlige rettigheder udnyttes kommercielt, f.eks. reklamejobs, som sportsudøveren medvirker i, og som optages i Danmark og aflønnes ud af Danmark? Hvor går grænsen her, og hvilke kriterier indgår i vurderingen af, om en sportsudøver bliver skattepligtig til Danmark?

Kontakt DAHL

I situationer, hvor en sportsudøver, der bor i udlandet, har en mangefacetteret tilknytning til Danmark, kan det være nødvendigt at søge rådgivning på området. Vores eksperter i skatteret og sportsret yder professionel rådgivning på begge områder. Du er er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til den konkrete afgørelse - eller til reglerne for skattepligt generelt.