Kort om sagens baggrund

I 2012 kom der nye regler i ligningsloven om aktionærlån, herunder mellemregning for hovedaktionærer.

Før 2021 var det gældende ret efter selskabslovgivningen, at man blot skulle nedbringe sit lån inden statustidspunktet for at undgå selskabsretlige konsekvenser af lånet.

Der ville ikke blive pålagt nogen bøde efter selskabslovningen, og der skulle ikke betales skat af aktionærlånet, hvis hovedaktionæren havde evnen til at tilbagebetale lånet.

Med virkning fra 14. august 2012 blev der i ligningslovens § 16 E indsat en ny bestemmelse. Efter den nye regel skulle alle bruttohævninger i hovedaktionærens selskab anses som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Et hoveaktionærlån kunne rent skatteretligt altså ikke længere blot nedbringes ved at tilbagebetale lånet, så mellemregningen gik i 0 inden årets udgang.

Den nye regel ramte bredt og mange, og i flere rådgivningskredse var der tvivl om anvendelsesområdet for den nye regel. Mange revisorer var ikke opmærksomme på den nye regel, hvilket betød at deres kunder heller ikke var det.

I årene efter 2012 fulgte en lang række klagesager og retssager om anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 E. Praksis var meget skrap. Nuværende praksis er sådan, at alle bruttohævninger skal betragtes som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det betyder også, at der skal ske beskatning på det tidspunkt, hvor der foretages en hævning.

Mange hovedaktionærer havde i flere år været vant til at kunne trække på en mellemregning i deres selskab uden at dette fik konsekvenser. Flere af dem fortsatte også med at gøre efter, at den nye regel i ligningslovens § 16 E trådte i kraft. De fik altså oparbejdet et ulovligt aktionærlån, som de gik ud fra, skatteretligt kunne nedbringes blot ved at tilbagebetale beløbet. Det er dog ikke tilfældet.

Østre landsrets afgørelse

I sagen af 7. juni 2021 refereret i SKM.2021.388.ØLR. var en hovedaktionær tiltalt for skattesvig for årene 2013, 2014 og 2015, idet han ikke - inden fire uger efter modtagelsen af skatteansættelserne - havde reageret på, at de var for lave.

Hovedaktionæren have ikke selvangivet løn og fri bil fra sit selskab for et samlet beløb på ca. 370.000 kr.

Selskabet var økonomisk presset, og hovedaktionæren havde valgt at optage et lån i selskabet. Der var en løbende mellemregning, der også fremgik af bogføringen. Han havde desuden talt med sin revisor om, at lånet skulle tilbagebetales.

I byretten blev hovedaktionæren for årene 2013 og 2014 fundet skyldig i grov uagtsomhed vedrørende ulovlige selskabslån og fri bil. Vedrørende 2015 blev han fundet skyldig i grov uagtsomhed for så vidt angår 170.000 kr., som han have tilbagebetalt til selskabet. Med hensyn til de øvrige unddragelser i 2015 blev han fundet skyldig i forsætlig skattesvig. Han blev idømt en bøde på 300.000 kr.

Østre Landsret havde en lidt anderledes og skærpet vurdering af sagen. Ligesom i byretten blev hovedaktionæren fundet skyldig i grov uagtsomhed for så vidt angår årene 2013 og 2014. Men for 2015 blev hovedaktionæren fundet skyldig i forsætlig skattesvig for hele beløbet, der udgjorde ulovlige aktionærlån. Det havde ikke betydning, at han havde betalt noget tilbage til selskabet. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at hovedaktionæren - af sin revisor - var blevet gjort opmærksom på, at der skulle reageres overfor skattemyndighederne, og at der var en påtegning om forholdene i årsrapporterne. Det fremgår også af sagen, at hovedaktionæren i årene forud for den nye regel i ligningslovens § 16 E havde optaget ulovlige lån i selskabet.

Landsretten skærpede derfor straffen og idømte hovedaktionæren 40 dages betinget fængsel og en tillægsbøde på 350.000 kr.

Vurdering af dommen

Dommen viser med al tydelighed, at man - som hovedaktionær - ikke blot kan undlade at læse regnskaberne og undlade at reagere på revisors påtegninger og bemærkninger i øvrigt. Det gælder selvom, der er tale om nye og måske vanskelige regler.

Praksis på området for den straffemæssige vurdering af skattesvig i relation til ligningslovens § 16 E er udtryk for en skrap praksis. Vurderingen synes hård, navnlig når det i dommen lægges til grund, at hovedaktionæren også forud for ikrafttrædelse af den nye regel i ligningslovens § 16 E havde optaget lån i selskabet, der i sig selv ikke havde haft skattemæssige virkninger. Det afgørende er efter landsrettens præmisser, at hovedaktionæren ikke havde reageret på revisors advarsler og rådgivning.

Dommen og særligt landsrettens præmisser viser også, at det er vigtigt, at der tidligt i forløbet bliver lagt en samlet strategi for håndtering af både en skattesag og en potentiel straffesag. Ved at kunne identificere den eventuelle straffemæssige indikationer og tilpasse strategien derefter, kan der opnås en bedre mulighed for et samlet godt resultat.

Kontakt DAHL

Hos DAHL har vi indgående erfaring i førelse af klagesager og retssager på skatteområdet, og vi yder professionel rådgivning i håndteringen af de straffemæssige forhold, der kan opstå i forbindelse med skattesagerne. Du er altid velkommen til at kontakte vores specialister for en uforpligtende vurdering af en skattesag.