En stribe fonde, foreninger, stiftelser, religiøse samfund m.v. er generelt fritaget for boafgift. Det skyldes, at boafgiftsloven i § 3, stk. 1, litra g fastsætter, at der er afgiftsfrihed, hvis fonden m.v. er godkendt i henhold til ligningsloven § 8 A eller § 12. Sådanne fonde kan altså modtage arv i henhold til et testamente uden at betale afgift heraf.

8 A er den regel i ligningsloven, der bestemmer, at en skatteyder indenfor nærmere rammer kan få fradrag for gaver ydet til de pågældende fonde m.v. § 12 indeholder reglerne om mulighed for skattemæssigt fradrag for visse løbende ydelser til de pågældende fonde m.v.

Ligningsloven § 8 A og § 12 er altså udtryk for en ”positivliste”. Hvis en fond, en forening mv. eller et religiøst samfund er optaget på listen, følger fritagelsen for boafgift allerede heraf, og det er ikke nødvendigt at søge om afgiftsfrihed i forbindelse med behandlingen af dødsboet og udbetaling af arven.

Bl.a. de velkendte landsdækkende sygdomsbekæmpende velgørende fonde og nødhjælpsorganisationer står på listen, hvorfor de ikke belastes med boafgift af arvede midler.

Når fonden ikke er på ”positivlisten”

Fonde og foreninger mv., der ikke står på ”positivlisten”, er derimod som udgangspunkt omfattet af de almindelige regler for boafgift, hvilket betyder, at arv til ikke-afgiftsfritagne fonde vil blive belastet med både almindelig boafgift og tillægsboafgift. Det betyder, at den marginale afgift af arven udgør 36,25 %.

Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2 kan der imidlertid ansøges om afgiftsfrihed bl.a. til fonde mv. ”med almennyttigt eller almenvelgørende formål”. I disse tilfælde skal der altså konkret ansøges om afgiftsfrihed. Ansøgning sker til Skattestyrelsen.

Det er typisk relevant i tre situationer.

• For det første har afdøde måske i sit testamente tilgodeset en fond eller forening m.v., som ikke står på positivlisten. Her skal der søges om afgiftsfrihed, hvis det vil opnås.
• For det andet kan det tænkes, at afdøde i sit testamente har tilgodeset en fond, som afdøde selv har stiftet eller har været med til at stifte forud for dødsfaldet. Det er for så vidt blot en variant af den første situation.
• For det tredje kan det tænkes, at afdøde i sit testamente har truffet bestemmelse om, at der som led i boets behandling skal stiftes en fond, der er indsat som arving i testamentet. Her stiftes fonden af dødsboet, og hvis arven til en sådan fond skal være afgiftsfri, kræver det også ansøgning og tilsagn om fritagelse.

Afgørende for afgiftsfriheden er, hvorvidt fondens uddelingsformål er almennyttigt eller almenvelgørende.

Det kan undertiden være sværere at afgøre, end man skulle tro.

Er uddelingsformålet almennyttigt eller almenvelgørende?

Sondringen mellem begreberne almennyttig og almenvelgørende er traditionelt således, at en fond anses for ”almennyttig”, hvis formålet kommer en vis bredere kreds af personer til gode, og formålet ud fra en almindelig samfundsmæssig opfattelse er nyttigt, mens ”almenvelgørende” formål karakteriseres som uddelinger, der ydes til en bredere personkreds, som er i økonomisk trang.

Hvis uddeling bl.a. er forbeholdt medlemmer af en bestemt familie - det man ofte kalder en familiefond – er fonden pr. definition ikke almennyttig eller almenvelgørende. Den er heller ikke almenvelgørende, hvis den kreds af personer, der kan komme i betragtning, i øvrigt er meget snæver.

Kerneområder for det almennyttige er støtte til sygdomsbekæmpelse, kulturelle formål, uddannelse og forskning, socialt arbejde samt idræt og fritidsliv.

Det er en vigtig pointe, at fondens formål kun må være almennyttig. Har fonden både almennyttige og ikke-almennyttige formål, f.eks. uddeling til familien, vil afgiftsfritagelse ikke kunne opnås.

Eksempler fra praksis

Almennyttig støtte til videreuddannelse

I et ikke offentliggjort bindende svar har Skattestyrelsen bekræftet, at en fond var afgiftsfritaget. Den havde til formål at yde støtte til efteruddannelse i udlandet af organister, der opfyldte et nærmere fastsat uddannelseskrav.

Til brug for det bindende svar var det oplyst, at der var knapt 1000 personer, der ville kunne komme i betragtning til uddeling fra fonden.

Selvom kredsen af personer, der umiddelbart kunne komme i betragtning, ikke var voldsom stor, kunne enhver, der senere opfyldte kravene, komme i betragtning. Derfor ansås kredsen for tilstrækkelig stor. Samtidig var formålet – støtte til videreuddannelse – almennyttigt. Der blev derfor bekræftet afgiftsfritagelse for arven til fonden.

Fornyelse af familiegravsted – hverken almennyttig eller almenvelgørende

I en dom offentliggjort i SKM2022.8.ØLR havde en fond flere formål. Det ene var at vedligeholde og forny et familiegravsted. Østre Landsrets flertal fastslog, at den omstændighed, at fonden havde et sådant formål i sig selv indebar, at fonden ikke var almennyttig eller almenvelgørende.

Den dom er i øvrigt i tråd med en tidligere afgørelse fra Vestre Landsret fra 2008, hvor en advokat blev dømt til at betale erstatning for at have bistået med oprettelse af et testamente, som bestemte, at der af en del af arven skulle stiftes en fond. Fonden havde klart almennyttigt formål, bortset dog fra, at fonden skulle stå for anlæg og vedligehold af afdødes gravsted. Dermed bortfaldt muligheden for afgiftsfritagelse, og fondens tab herved – en betragtelig boafgift – måtte advokaten erstatte.

Er du i tvivl?

Som det ses, skal der udvises særlig omhu med udformning af fondens formål, når fondens stiftelse og formål bestemmes i et testamente. Har du spørgsmål vedrørende fonde, boafgift eller udformning af fondens formål, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister, der er klar til at hjælpe dig.