Hvornår driver en forening erhvervsmæssig virksomhed?
Danmark er et foreningsland. Der er et væld af forskellige foreninger, hvor formålet med disse er meget forskelligartet. Der er mildest talt noget for enhver smag. Mange af disse foreninger har typisk et ideelt formål. Visse formål er dog også erhvervsmæssige, og i den forbindelse er der en række skattemæssige aspekter, man bør være opmærksom på.
Beskatning af foreninger
Langt de fleste foreninger er undergivet en beskatning efter en særlig bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen foreskriver, at foreningen alene er skattepligtig af erhvervsindkomst. Foreligger der indtægter fra ikke-erhvervsindkomst, er disse skattefritaget. Omsætning mellem foreningen og foreningens medlemmer betragtes i den forbindelse ikke som erhvervsindkomst. Betaler man således kontingent eller andre ydelser til en forening, og er man medlem af foreningen, er indkomsten skattefritaget. Denne væsentlige regel om, at omsætningen med ens medlemmer ikke er erhvervsmæssig, er muligvis under forandring.
Drift af børneinstitution i en forening
Rundt omkring i kommunerne er der en række kommunale daginstitutioner. Parallelt hermed forefindes der også private daginstitutioner. Det samme gælder naturligvis på skoleområdet. For at blive godkendt som en privat daginstitution er det påkrævet, at der oprettes en juridisk enhed, der godkendes af den pågældende kommune, og som kan modtage støtte fra kommunen til den pågældende virksomhedsdrift. Økonomisk er det nemlig skruet sådan sammen, at også en privat daginstitution kan modtage støtte til drift af daginstitutionen.
I juni måned 2017 fik Landsskatteretten en lidt speciel sag forelagt. Der var her tale om en forening, der drev en børneinstitution. For at have børnene i børneinstitutionen skulle man være medlem af foreningen. Den omsætning, der derfor var mellem forældrene med egenbetaling og foreningen, var omsætningen med medlemmerne. Foreningen havde solgt en fast ejendom og havde betragtet provenuet herfra som et skattefrit provenu. Den retlige ramme for foreninger foreskriver, at anvender man en sådan ejendom til ikke-erhvervsmæssige formål, kan den sælges skattefrit. SKAT mente, at aktiviteten var erhvervsmæssig, og at ejendomsavancen derfor skulle beskattes.
Flertallet af Landsskatterettens medlemmer fandt, at den pågældende aktivitet, der var i foreningen, efter sin art var erhvervsmæssig. Foreningen leverede jo tjenesteydelser i form af børnepasning. Når dette var konkluderet, var det relativt let også at konstatere, at ejendommen var blevet brugt i dette øjemed, og at avancen derfor var skattepligtig.
En enkelt dommer havde fundet, at den pågældende aktivitet ikke var erhvervsmæssig, da pasningsydelsen udelukkende finder sted som leverance til medlemmerne. Denne opfattelse er altså i tråd med den opfattelse, der ellers er gældende på området.
Den pågældende afgørelse er speciel, da den principielt strider mod, at en sådan forening alene skal beskattes af erhvervsmæssige indtægter, og at omsætningen af medlemmerne ikke betegnes som erhvervsmæssige indtægter. Dette er det første offentliggjorte eksempel på en sådan noget hårdhændet beskatning. Hvis afgørelsen er udtryk for gældende ret, tilråder vi foreninger at være påpasselige fremadrettet, når de vurderer, hvilke aktiviteter der skal placeres i en given enhed – som afgørelsen giver udtryk for er omsætningen med medlemmer ikke altid tilstrækkelig til, at man bliver skattefritaget for denne del af indkomsten.
Kontakt os
DAHL Advokatpartnerselskab har stor erfaring med at yde kompetent skatterådgivning til både foreninger og virksomheder. Har du spørgsmål til ovenstående fokus på foreninger som erhvervsmæssige virksomheder, er du altid velkommen til at kontakte os.